Hvad er nogle uhyggelige ligheder mellem nordisk mytologi og hinduistisk mytologi?Ligheder imellem Odin og Shiva:
Flere ligheder:
Hvor mange tror på nordisk mytologi, og hvor mange tror på hinduisme? ------------------------- Hvem bruger også Trefork inden for religion? Kristendom: Satan Græsk/Romersk mytologi: Poseidon/Neptun trefork, er ofte guders, især havguders, attribut. Fx er treforken den græske/romerske havgud Poseidons/Neptuns redskab. Den minder om andre attributter og våben for guderne, fx scepter, spyd og vajra, tordenkilen, som bl.a. den indiske guddom Indra er i besiddelse af – og nordiske Thor med hammeren Mjølner. I hinduismen og buddhismen er treforken (trishula) attribut for fx Shiva (som skaber, bevarer og ødelægger) og for de tre dele, triratna, i den buddhistiske trosbekendelse: Buddha, Dharma og Sangha. vajra, (sanskrit: “tordenkile”, “diamantscepter”), guden Indras våben i vedisk religion; han dræber dæmonen Vritra med den. Vajra bruges også i buddhismen, ikke mindst i den tantriske form vajrayana (“diamantfartøjet”) som et magisk våben eller middel til erkendelse. I den japanske bjergasket-orden shugendo er de indviede (yamabushi) forsynet med en pilgrimsvandrestav, der samtidig er en magisk kongo, dvs. vajra. Vajraen minder om andre indoeuropæiske dæmondræberes våben, fx Thors hammer Mjølner og Zeus' tordenkile. scepter, et værdighedstegn og herskersymbol for kejsere, konger, fyrster og religiøse personligheder. Et scepter er formet som en stav eller kølle i kostbare materialer, og en fallossymbolik synes tydelig; livskraft og magiske evner er knyttet til det og en axis mundi-symbolik. Det kan også være attribut for guder og troldmænd. Det er vidt udbredt, i fx Nærorienten, Romerriget og Kina. I hinduismen er det attribut for guden Indra, og i buddhismen findes det som det såkaldte diamantscepter, vajra. I Kina forbinder jadescepteret himmel og jord. Scepteret hører i en række europæiske kongehuse til kronregalierne, sammen med krone og æble. spydOPRINDELIG FORFATTER FStespyd, et kaste- og stikvåben, som forbindes med krigere og jægere, og som bl.a. symboliserer mandlig potens, styrke og tapperhed og at være hersker. Spydet har endvidere en række af de symbolværdier, som tillægges staven og lansen. Et magisk spyd, Gungner, var Odin udstyret med i nordisk mytologi: Odin var netop hersker og krigsgud, og hans spyd kunne trænge gennem alt. Endvidere kunne han vie sine modstandere til døden på kamppladsen ved at kaste spydet hen over dem som en slags signal til krig; i et eddadigt omtales det, at Odin brugte Gungner til at ofre sig selv, mens han hang i træet Yggdrasil. Det fortælles også, at nordiske krigere kunne vie sig til Odin ved at ridse sig med et spyd. Den fønikiske stormgud Hadad ses i billedfremstillinger med et spyd, formet som et lyns zig-zag mod jorden. En smuk overgangsrite hos nuerne, en kvægavlerstamme i Sudan, består i, at en dreng ved indvielsen får to centrale ting: en okse og et spyd; i den kommende tid udvikler drengen et næsten sværmerisk forhold til oksen, men en dag er det meningen, at oksen skal ofres med et spydstød. lanseOPRINDELIG FORFATTER FStelanse, det spydlignende våben får symbolværdi af meget forskellig art gennem to situationer: dels er lansen forbundet med det våben, som en romersk soldat stak Jesus med i siden, da han hang på korset (Johs. 19, 34) og dermed med lidelsen og martyriet og den hellige gral; dels med Sankt Mikael eller Sankt Georg (eller Jørgen), der dræbte en drage med sin lanse, og dermed med tapperhed og frelse. Forbindelsen til gralen dannes i en legende, der lader den romerske soldat hedde Longinus og blive skytshelgen for byen Mantua, da han vendte tilbage til den med dråber af det hellige blod fra Jesu sår. Lansen blev brugt af rytteriet og kunne udstyres med en vimpel, der angav tilhørsforhold eller nationalitet. Som det gælder en række våben, er dens karakter udpræget fallisk. Ved ringridning, der kendes som konkurrence fra middelalderen og fremefter, anvender rytteren en lanse, der skal fange en ophængt ring; i vore dage lever denne tradition især videre i Sønderjylland. I den japanske shintomytologi bruger guden Izanagi en himmelsk lanse, et “juvelspyd”, da han rører i vandene for at skabe landjorden.
|